Uanset om det er en gave til fødselsdag, jul eller konfirmation, så kan det være umådelig svært at finde på noget rigtig godt til det unge mennesker. Noget, der gør indtryk. Det er trods alt længe siden, at vi har været i deres sko, og meget har ændret sig siden vi selv var unge. Derfor få du her et par tip til, hvordan du finder på de helt rigtige gaver eller ønsker til hende eller ham.

Den klassiske eller den kreative

Når du kigger ned over ønskesedlen fra den unge, vil du ofte finde en mindre liste af store ting, som den unge ikke selv kan købe. Mange er dyre, eller bare lidt kedelige. Hvis du ikke er med på den, og ikke bare vil give penge eller et gavekort, har du to muligheder. Du kan gå efter den klassiske eller den kreative gave.

Den klassiske gave er ofte en dyr pyntegenstand eller et andet voksent statussymbol som f.eks. et dyrt ur. Det kan være den helt rigtige gave for nogle, som vil gemme gaven for altid som et minde. For andre, skal der noget helt andet til og her skal du være lidt kreativ. Det bedste bud på en rigtig kreativ, uforglemmelig gave er en oplevelse. Det kan være sammen med dig, eller sammen med en ven. Så længe det er noget, som den unge ikke ville have tænkt på at give sig selv.

Den hyggelige, eller den vilde

Det kan være en rigtig god idé at invitere den unge ud af byen. Ud for at opleve noget af det en af landets andre store byer har at tilbyde. Shopping og en cafétur er en ting, men glem ikke den unikke oplevelse. Om det så er en tur op i Aalborgtårnet eller i regnbuen på toppen af Aros i Århus eller en luftballontur hen over København.

Er den unge til lidt vildere oplevelser, så gør den til lige netop det! Det kan være en tur på gokart eller motocrossbanen, klippeklatring, faldskærmsudspring, eller noget helt andet. Der er masser af spændende oplevelser på bud lige meget hvor du kommer hen i Danmark.