Føler du at dit liv sidder fast i den samme skrue? Din motivation er i bund, og du har svært ved at komme videre på egen hånd? Så kan det være at du burde opsøge en psykolog.
Er en psykolog ikke kun for syge mennesker?
Måske tænker du, at en psykolog udelukkende behandler mennesker, der lider af psykisk sygdom eller har været ude for et alvorligt traume. Det er dog ikke sandt. Dem, der opsøger en psykolog, henvender sig med mange forskelligartede problematikker. Det kan være alt fra behandling af personlighedsforstyrrelser over specifikke fobier til at genfinde meningen med livet.
Nogle gange kan vi klare os godt igennem livets kriser, og andre gange står vi med noget, som vi ikke kan komme ud af på egen hånd. Det kan for eksempel være i forbindelse med fyring, dødsfald eller skilsmisse. Det er ikke unormalt, at reaktioner kan komme på et meget senere tidspunkt end den givne hændelse. Så selvom det i første omgang så ud til, at vi kunne klare skærene på egen hånd, kan vi senere alligevel få brug for professionel hjælp.
I alle disse tilfælde oplever vi ikke problemer, fordi vi har en psykisk lidelse. Alligevel kan vi komme til at stå med et behov for regelmæssige samtaler med en psykolog. Nogle vil kun have brug for meget korte forløb, hvor andre først gennem psykologsamtaler oplever, at de har behov for at gå mere i dybden med problemstillinger, som de ikke var klar over, at de havde.
Hvordan kan en psykolog hjælpe mig?
Der er forskellige måder, hvorpå en psykolog kan hjælpe dig. Ikke alle psykologer bruger helt de samme metoder, og de vil hver især også have deres eget individuelle præg. Så det er vigtigt, at kemien også stemmer. Psykologer kan blandt andet hjælpe dig med at udvikle nye tænkemåder og handlemåder, mens andre hjælper med at få øje på og ændre ubevidste mønstre og mekanismer.
Leder du efter psykolog på Østerbro i København, klik her.