Vi ved alle sammen at vi ikke har godt af støj. Når vi befinder os i støjende lokaler eller omgivelser dag ud og dag ind, kan vi opleve forhøjet blodtryk, og det kan endda føre til hjerte-kar-sygdomme. Det medfører ofte tag af koncentration og hukommelse, og det kan i værste fald endda ende med en stresssygemelding. Det er derfor vigtigt, at vi holder os fra støj. Det fører nemlig en masse fordele med dig. Vi har her samlet hele 5 kæmpe fordele ved stilhed.
Det forhindrer hjerte-kar-sygdomme
Støj påvirker vores niveau af kortisol (et af vores tre vigtigste stresshormoner) – og det kan give et forhøjet blodtryk. Et forhøjet blodtryk kan føre til en lang række hjerte-kar-sygdomme. Hvis vi dog i stedet arbejder i stilhed på kontoret og har fred og ro derhjemme, bliver vores kortisolniveauer ikke påvirket – og vi kan leve længe uden problemer med blodtrykket.
Det kan reducere angst
Støj påvirker vores puls, og vi kan blive bekymrede og komme for langt op i gear. Det kan med give os angst, hvilket kan påvirke mange forskellige områder af vores liv. Det kan dog forhindres ved at vi arbejder i stille omgivelser.
Det forbedrer søvnen
Når vi er helt oppe i gear efter en hel dag i støjende omgivelser, kan det være svært at finde ro om aftenen og dermed få en god nattesøvn. En dag med stilhed giver os derfor mere ro til at falde i søvn og få en god nats søvn hver eneste nat.
Det letter hovedpine
Støj er en stor faktor, når det gælder hovedpine. Støj i længere perioder kan nemlig i sig selv være skyld i hovedpine, og man kan som bekendt ikke komme af med en hovedpine igen i et støjende miljø. Ro og fred kan altså minimere hovedpine – og hvis man i første omgang slet ikke arbejder i et støjende miljø, kan hovedpine helt forhindres.
Det kan forhindre stress
Alle ulemperne ved støj, bl.a. forhøjet blodtryk, høj puls, manglende søvn og hovedpine, kan i værste fald føre til en stresssygemelding. Det er nemlig svært at slappe af og komme helt ned i gear, når man arbejder/lever i støjende omgivelser, og hvis man ikke kan det, så kan man ende med at få stress. Det er desværre ikke lige til at komme af med igen, så det skal helst undgås for enhver pris.
Det er lige netop af disse årsager, at man bør prioritere ro og fred derhjemme – men også på kontoret. Mange virksomheder har haft succes med såkaldte stillerum, der giver medarbejderne – især i storrumskontorerne – et sted, hvor de kan få ro og fred til at udføre deres arbejdsopgaver, når de har brug for det.