I mit arbejde som psykoterapeut i København oplever jeg ofte hvordan folk bruger selvværd og selvtillid i flæng, men de refererer faktisk til to ret forskellige begreber.
Selvværd er en vigtig del af vores generelle velbefindende. Det er den værdi vi tillægger os selv, hvad vi tænker og føler om os selv.
Selvtillid er vores evne til at stole på vores egne evner og beslutninger i en specifik situation.
At have et sundt niveau af både selvværd og selvtillid er afgørende for vores mentale velvære.
Selvværd hjælper os med at danne positive meninger om os selv, mens selvtillid giver os mulighed for at tage risici og komme videre i livet på trods af eventuelle forhindringer, vi måtte støde på. Begge disse egenskaber skal plejes, for at vi kan leve et sundt, tilfredsstillende liv.
Har man et højt selvværd så er det dog sjældent at man bliver hårdt ramt af en lav selvtillid. Når nu jeg er overbevist om at jeg er værdifuld, så er det af mindre betydning for mig om jeg er god til den præcise opgave.
På den anden side kan et lavt selvværd betyde at man forsøger at kompensere med at opbygge eller foregive en høj selvtillid. Så når man er usikker på om man faktisk er noget værd, så bliver man nød til at bevise det igennem alt det man gør. Sådan at man for eksempel forsøger at være rigtig dygtig, tager en masse uddannelser, arbejder en masse, finder den helt rigtig kæreste, osv. Ofte er det dog ting som er drevet af hvordan de ønsker andre skal opfatte dem, ind hvad de faktisk selv har lyst til.
Vores selvværd har en stor indflydelse på, hvordan vi interagerer med andre. Når vi har lavt selvværd, kan det være svært at være naturlig og autentisk i vores interaktioner. Vi bliver meget bevidste om, hvordan andre opfatter os, og det kan føre til angst og tvivl, måske vi har en indre sensor der hele tiden med et meget kritisk blik vudere hvad vi siger.
Vi har rigtig mange forskellige måder at kompensere for et lavt selvværd i interaktionen med andre. Nogle trækker sig fra relationer, står ikke så meget frem og viser ikke hvem de er af frygt for hvordan de bliver set af andre.
I den helt anden grøft så er der folk som bliver over energifyldte snakker konstant, og arbejder virkelig hårdt på at relationen kommer til at fungere. Det værste der kan ske for dem vil være hvis andre opfatter dem som værende kedelige eller måske ikke dygtige nok.
Modsat hvad mange tro så kan man ændre sit selvværd livet igennem. Det er dog ikke noget, du bare kan ændre fra den ene dag til den anden. Det kræver ofte et langt fokuseret forløb hvor man i højere grad får givet sig selv den kærlighed og værdi man ikke helt fik med fra sin barndom.
Det vigtigste skridt, og for mange også et super svært skridt, er at give den kærlighed og værdi til sig selv, som man ikke fik med fra sin barndom, og se på sig selv med bløde, kærlige og accepterende øjne. Hvis man er vokset op uden det, eller måske har et indre mønstre der hele tiden vurderer og nedgør en selv, så kan det være rigtig svært og tidskrævende at foretage dette arbejde. Det er dog også en nøglen til et mere frit og autentisk liv.